Undgå konflikter på arbejdspladsen ved at styrke kommunikationen

15.12.2016 13:45

”Nogle medarbejdere kan finde på at melde sig syge, og nogle vil i værste fald sige deres stilling op." 

Det kan være worst case scenario, hvis konflikter og samarbejdsproblemer på arbejdspladsen ikke løses, fortæller Kaj Flyger, uddannelseskonsulent hos konsulenthuset Lindeblad.dk. Han har i mange år arbejdet med teambuilding og ledelse og har gang på gang erfaret, at et uharmonisk arbejdsmiljø ikke fører noget godt med sig.  

”Jeg oplever, at effektivitetsniveauet i mange tilfælde daler drastisk, hvis medarbejderne ikke kan finde ud af at kommunikere med hinanden – simpelthen på grund af manglende arbejdsglæde og motivation.”

Fordele og ulemper ved forskelligheder
Ifølge Kaj Flyger ansætter man ofte medarbejdere, der er vidt forskellige, fordi der er oplagte fordele ved det. 

"Det afhænger selvfølgelig af opgaven, men et team er som regel stærkest, når der er mangfoldige kompetencer repræsenteret. Men mangfoldigheden gør det også kompliceret at forstå hinanden.”

Der kan nemlig let opstå konflikter, når medarbejdere med forskellige karaktertræk skal arbejde sammen.

Kaj Flyger forklarer, at det er vigtigt at fange kommunikationsproblemerne i opløbet ved at arbejde på at forstå hinandens forskelligheder og kompetencer. På den måde kan man lære at tilpasse sig hinanden. 

”Min kommunikative modsætning kan være min værste fjende, men også min bedste ven rent fagligt, da personen kan besidde nogle kvaliteter, jeg ikke selv rummer.”

Brugbare værktøjer 
Et af de værktøjer, der kan give indsigt i egne og andres kompetencer, er Insights Discovery. Kaj Flyger anbefaler Insights Discovery, da det tilmed hjælper medarbejderne med at forstå, hvordan de bør kommunikere med hinanden.

Han forklarer, at konceptet grundlæggende er en model, der består af fire farver, som hver især repræsenterer en række karaktertræk, man kan have præference for. 

”For eksempel har folk med præference for den blå farve en meget analyserende og metodisk arbejdstilgang og kommunikerer typisk mere formelt end andre,” siger Kaj Flyger.

Han pointerer dog, at man ikke skal presse hinanden ned i kasser, men at man typisk har en farveprofil med mange facetter.

Workshops giver et forspring
Kaj Flyger anbefaler, at man anvender Insight i workshops, hvor alle i virksomheden deltager.

Kommunikative udfordringer kan nemlig også forekomme mellem ansatte og ledere.

”Ved at benytte værktøjet i workshops og til daglig, vil man som team præstere langt bedre, da alle får kendskab til hinandens farveprofiler.” 

”Og for at undgå at det går i glemmebogen, kan alle efterfølgende have legoklodser i de fire farver stående på deres skrivebord – rangeret efter deres individuelle farveprofiler. På den måde har man altså et forspring, allerede inden man begynder at tale sammen.” 

Intern kommunikation er i hvert fald et punkt, der bør være på dagsordenen i enhver virksomhed, mener Kaj Flyger og tilføjer, at alle uanset titel bør tage del i at skabe et sundt arbejdsmiljø.

Det kræver en fælles indsats, men hvis implementeringen af Insights kan medføre en højere arbejdsglæde, effektivitet, samarbejde og ikke mindst en bedre bundlinje, så kan det være dyrt at lade være.

Læs mere i Magasinet NINEtoFIVE: Styrk kommunikationen og undgå konflikter på arbejdspladsen


Søg efter kontorlokaler

Lokalebasen.dk er en portal, der har samlet danske erhvervslokaler til leje og til salg inden for kontor, produktion og lager.

Bestil information om de kontorlokaler, som du finder interessante, og få etableret den første kontakt til udlejer.

Find traditionelle kontorer til leje:

» Find ledige lokaler NU

» Vil du være udlejer?

Kontor til leje Aarhus

Mindre servicerede kontorlokaler

Kontorfællesskaber.dk giver overblik over alle danske kontorhoteller. I forhold til traditionelle kontorlokaler kan der være mange fordele ved leje af kontor i et kontorhotel - eks. fleksible lejevilkår og minimale startomkostninger.

Start Dit Eget Iværksætterselskab

Har du altid drømt om at start din egen virksomhed? Hos ivsstiftelse.dk kan du oprette et iværksætterselskab på kun 2 timer! Derudover slipper du for besværet med dokumenthåndtering. Læs mere her:

Indretnings/arkitektur virksomheden Danielsens Spaceplanning hjælper andre virksomheder med optimal indretning af deres lokaler. 

Drop spildtiden. GoEdit.

Det har aldrig været lettere at få hjælp til korrekturlæsning, gennemgang af dokumenter eller redigering af billeder end nu. Med GoEdit.

Besøg GoEdit