I lang tid har det forholdt sig sådan, at Hovedstadsområdet var det område, som tiltrak virksomhederne. Ville man noget seriøst, skulle man placere sig der. Dette var måske også tilfældet engang, men heldigvis for resten af Danmark, er dette billede ved at ændre sig. Aarhus har vokset sig stor og stærk, og kan efterhånden sagtens konkurrere med København på mange punkter.
Veluddannet og ung befolkning
Man kan vist roligt sige, at Aarhus er en studieby. Mangler flytter dertil for at studere og hele byen er nærmest tilpasset de unge studerende. Hvor end man drejer hovedet, fanger øjet ordet ”studierabat”. Man har selvfølgelig fra byens side forsøgt at gøre denne så attraktiv som muligt, men det har de lokale virksomheder så bestemt også. De bliver jo ikke tvunget af nogen, men forsøger selv i ihærdig grad, at fange de unge kunder. Det er det segment man skal have fat i, i Aarhus. Med den laveste gennemsnitsalder i landet, er det intet under.
Som sagt, er Aarhus en studieby og det medfører også en særdeles veluddannet arbejdsstyrke. Muligheden for veluddannet arbejdskraft er noget enhver virksomhed ønsker, og i Aarhus er der ikke mangel på den. De mange studerende giver også mulighed for, at de forskellige virksomheder i Aarhus kan få dygtig, billig arbejdskraft i form af udbydelse af studiejobs og praktik. Virksomheden får kvalificeret arbejdskraft, som brænder for faget, samtidig med, at den studerende værdifuld erfaring på CV’et og et supplement til SU’en.
Billigere end København
Læg dertil, at på trods af dennes voksende størrelse, er Aarhus stadig billigere at bo i end København. Både for personer, men sandelig også for virksomheder. Ejendomspriser og huslejepriser er stadig på et niveau under hovedstadens tilsvarende priser. Dette er naturligvis godt for de fleste virksomheder. Samtidig gør Aarhus lokalgeografi også, at det kan være smart for virksomheder at placere sig her. Forklaringen er, at da Aarhus stadig er mindre end København rent fysisk, jamen så er selve midtbyen naturligvis også mindre end Københavns. Alting er som bekendt dyrere i midtbyen, især husleje og ejendomspriser, og derfor kan det være fordelagtigt at rykke sin virksomhed lidt ud af byen. Forskellen på Aarhus og København er derved, at distancen fra Aarhus centrum er kortere ud til de billigere lokation end den tilsvarende distance i København. Der er grænser for, hvor langt folk vil pendle til arbejde, især de unge, da de oftest må klare sig med cykel og offentlig transport. Man kan altså placere sin virksomhed uden for byen, men stadig være i kort nok afstand til centrum til, at folk stadig gerne vil være ansat.
Det er godt for hele Danmark, at Aarhus er kommet så meget med i ræset for at blive den bedste by for virksomheder. Der er jo altså ulemper ved at alting førhen lå placeret i hovedstaden, langt væk fra store dele af Danmark.