Centralt kontor eller kontor uden for byen?

Når du skal vælge kontorlokaler, skal du tage stilling til, om du vil have en central placering, som ofte er dyrere, eller om du vil have lokaler beliggende uden for byen og dermed spare penge. Vi kigger nærmere på forskellige aspekter af dette her nedenfor.

Spar penge ved at vælge et kontor uden for byen

Du kan ganske enkelt spare rigtig mange penge ved at vælge et kontor med en mindre central placering. Er det ikke nødvendigt for dig at have et kontor, der ligger lige i centrum af byen, er det derfor bestemt fornuftigt at kigge på lokaler uden for bygrænsen.

Særligt, hvis du er på udkig efter et større kontorlokale, kan det være en fordel at vælge en mere ”afsides” placering. Når du gør dét, får du ganske enkelt mange flere kvadratmeter for pengene.

Overvej de forskellige transport- og parkeringsmuligheder

Når du skal vælge, om du skal have kontor i eller uden for byen, skal du i høj grad kigge på transport- og parkeringsmuligheder. Holder du eksempelvis ofte kundemøder med kunder, der kommer kørende langvejsfra? Så er det sandsynligvis næppe en fordel med et kontor lige i centrum. Til gengæld kan det give mening at vælge et kontor tæt på en motorvej, hvor der desuden er gode muligheder for at parkere.

Er alle dine kunder og samarbejdspartnere lokaliseret i centrum af byen? Så er det naturligvis en fordel, at du også er. På den måde bliver det nemt at holde møder. Desuden kan en central placering gøre det nemmere for dine ansatte at komme til og fra kontoret – særligt, hvis de pendler.

Er brandingværdien ved et centralt kontor vigtig?

Der er en vis brandingværdi i at have et kontorlokale midt i byen. Har du mulighed for at reklamere udadtil ved dine kontorlokaler, kan du blive eksponeret for virkelig mange mulige kunder og samarbejdspartnere, hvis du har et centralt beliggende kontor.

Er du inden for et fag, hvor branding virkelig spiller en stor rolle, kan brandingværdien være grund nok i sig selv til, at du bør overveje en central placering til dine lokaler.