Kategorier
Article

Fordele ved at leje kontor i Aarhus

Et stort antal virksomheder har deres arbejdsplads og kontorer placeret i Aarhus. Udover at være Danmarks anden største by og et erhvervsknudepunkt har Aarhus virkelig meget at byde på, og det er derfor ikke tilfældigt, at så mange virksomheder vælger at slå sig ned i smilets by.

Infrastruktur

Aarhus er en nem by at komme til og fra, da den har en enorm god infrastruktur med gode forbindelser både til vands, til lands og i luften. Aarhus Hovedbanegård er en af landets mest travle, men der er sjælendt problemer med togforbindelserne. Motorvej E45 kører ligeledes langs byen med flere forskellige afkørsler til alle dele af Aarhus. Desuden er der gode færgeforbindelser med Molslinjen, hvor du sejler i lige linje fra Aarhus til Odden på Sjælland. På den måde sparer du køreturen igennem Jylland og Fyn, og i stedet kan du benytte overfarten til at sidde ned med en kop kaffe og arbejde.

Det er dog en god idé at sikre sig, at der er gode parkeringsmuligheder ved virksomhedens kontor, da dette ofte er et problem at finde i Aarhus. Det kan derfor spare de ansatte for meget ekstra tid at medtænke dette, når kontorlokalerne, der skaber de fysiske rammer for virksomheden, skal findes.

Smilets by

Der er en grund til, at Aarhus omtales som smilets by. Går du en tur ned ad Strøget eller igennem Mølleparken, hvor der er udsigt til regnbuen over kunstmuseet ARoS, vil det ikke kunne undgå at fremkalde et smil. Udnyt frokostpausen til at gå en lille tur i Aarhus Centrum og få en frokost eller blot en kop kaffe på en af de hyggelige caféer i Latinerkvarteret eller ved åen. Den positive stemning, som smitter af på dig, når du bevæger dig gennem Aarhus, kan lokke flere medarbejdere og kunder til din arbejdsplads, hvilket er et stort plus i erhvervsbranchen.

Aarhus er på samme tid en by, der er meget fysisk koncentreret, hvorfor man hurtigt og nemt kan komme fra nord til syd og fra øst til vest både på cykel, i bil og med offentlig transport, hvilket er en stor fordel for virksomhedens ansatte.

By i konstant bevægelse

Aarhus er en by i konstant bevægelse med muligheder for innovation og selvrealisering. Desuden har Aarhus, med et antal på 50.000, den højeste koncentration af studerende i forhold til indbyggere. Dette betyder, at mange unge mennesker uddannes og efterfølgende søger arbejde i byen, hvilket er endnu et plus for virksomhederne i og omkring Aarhus, da de blot på baggrund af deres placering tiltrækker en stor del ny og frisk arbejdskraft. Med de mange studerende er der også rig mulighed for at ansætte studentermedhjælpere, som senere hen kan fastansættes i samme virksomhed. Ansættelse af studentermedhjælpere gavner både virksomheden og den pågældende studentermedarbejder, da virksomheden kan få kyndig hjælp til mere lavpraktiske opgaver, samtidig med at den studerende får tidlig erhvervserfaring og et indblik i arbejdslivet.