Kategorier
Article

Kontorlokale til leje i Aarhus nye kontorhus

På Olof Palmes Allé 18 i Aarhus N bliver der aktuelt opført et splinternyt kontorhus ved navn Multiflex Office Skejby.

I det nye kontorhus kommer kvalitet og fleksibilitet til at gå hånd i hånd, og det henvender sig især til virksomheder, der ikke ønsker at gå på kompromis med hverken beliggenhed, kvalitet eller indretning. Huset henvender sig til virksomheder, der ser potentiale i at sparre med husets andre lejere, spare på huslejen og samtidig modtage en række servicefunktioner uden bekymringer. Der kan lejes kontorlokaler fra 300-5.430 kvadratmeter.

Mulighed for at upsize eller downsize

Det kan ofte være svært at spå omkring, om man som virksomhed har behov for ekstra kvadratmeter i fremtiden. Som lejer i MuliFlex Office er der derfor rig mulighed for både at upsize og downsize, hvis behovet opstår.

Som lejer vil man ligeledes spare penge på driftsomkostninger og slippe for besværet og dermed kunne fokusere på sin kerneforretning. Praktiske gøremål og driftsopgaver, lige fra daglig rengøring, vinduespolering samt kantinedrift, er på forhånd sat i system og håndteres nemlig af professionelle operatører.

Bæredygtig arbejdsplads

Kontorhuset opføres som et bæredygtigt byggeri, og lejer du et ledigt kontorlokale i Aarhus nye kontorhus, vil du dermed få en bæredygtig arbejdsplads.

Fx anvender kontorhuset minimum 25 % mindre energi end et kontorhus opført under BR2010. Der etableres desuden et velfungerende indeklima året rundt, herunder et termisk, atmosfærisk, optisk og akustisk indeklima.

I bygningens kælder er der desuden bad- og omklædningsfaciliteter for de af virksomhedens medarbejdere, der f.eks. måtte vælge at cykle til og fra arbejde. Endvidere kan virksomheden efter behov leje arkivrum eller lagerplads i kælderen.

Som lejer kan man også via online mødebooking booke fælles møderum og forplejning i kantinen. P-forhold Parkering er heller ikke noget problem med etablering af minimum 120 P-pladser eksklusivt tilknyttet ejendommen.

Se lejemålet

Se ledige kontorlokaler i Aalborg N