Sådan vælger du den rigtige erhvervsrengøring

Professionel erhvervsrengøring er et must i langt de fleste virksomheder. Ved at få et professionelt erhvervsrengøringsfirma til at stå for rengøringen af kontorlokalerne kan virksomheden i stedet bruge energi på at udføre selve arbejdet. Derudover skaber det et bedre arbejdsmiljø for de ansatte, således de ligeledes kan udføre deres arbejde på bedste vis. Du kan her læse mere om, hvordan du vælger den helt rigtige erhvervsrengøring til netop din virksomhed.

Professionel rengøring med styr på arbejdet

Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt at vælge et rengøringsfirma, der udfører deres arbejde ordentligt. Det nytter ikke noget, at rengøringsarbejdet gøres halvhjertet – så kan I lige så godt selv udføre arbejdet. Rengøringen skal være professionel og overholde de gængse regler udarbejdet af Arbejdstilsynet.

Overvej, hvorvidt arbejdspladsen har brug for frekvensrengøring eller daglig rengøring. Typisk vælger virksomheder frekvensrengøring af lokaler såsom mødelokaler. Disse typer lokaler er områder med mindre belastning, og derfor behøver de ikke at blive gjort rent lige så ofte. Udarbejd en rengøringsplan med rengøringsfirmaet, sådan I begge er indforstået med kravene til rengøringen.

Pålidelig rengøring – hver gang

Ikke nok med at kvaliteten af rengøringen skal være god, så skal den også være pålidelig. Det nytter ikke noget, at rengøringen kun er af høj kvalitet hver anden gang. Kvaliteten skal være høj hver eneste gang, og derfor skal du vælge et pålideligt rengøringsfirma. På denne måde giver du dine ansatte de bedste forudsætninger for at føle sig godt tilpasse i omgivelserne samt skabe det bedste førstehåndsindtryk.

Forhør dig gerne hos nærliggende virksomheder om, hvilke rengøringsselskaber de bruger. Det er altid godt at høre om andres erfaringer – både gode og dårlige. Derfor kan du med fordel også læse brugeranmeldelser på internettet omkring diverse rengøringsfirmaer. Husk dog at læse disse med visse forbehold. Folk har det oftest med at skrive anmeldelser af noget, hvis de har været utilfredse – og dermed ikke, hvis de rent faktisk har været tilfredse med arbejdet.

Effektivt rengøringsmiddel – gerne miljøvenligt

Slutteligt anbefaler vi også, at du ser på rengøringsfirmaets brug af rengøringsmidler. Hvad er kvaliteten af disse? Og er de miljøvenlige? I disse tider med det store fokus på klimaet er det en stor fordel at vælge erhvervsrengøring med brug af miljøvenlige rengøringsmidler. Herved belastes miljøet mindst muligt, samtidig med at kontorlokalerne holdes rene.