Kategorier
Article

Stigende interesse efter kontorlokaler i Århus

Århus er en by i rivende udvikling. Det er nok kun gået de færrestes næse forbi, at byen, sammen med resten af Region Midtjylland, udgør den storstilede rolle som Europas Kulturhovedstad 2017. Dette, sammen med en generelt stigende popularitet og opmærksomhed, er med til at pressen interesse og efterspørgslen op både på de bedste kontorbygninger, men også eftertragtede grunde til bygning af disse. Denne udvikling betyder forskelle ting – og er startet af forskellige årsager.

Gang i væksten og gode forhold

Årsagerne til, at Århus vækster, er som sagt forskellige, og sammen er disse årsager med til at gøre de bedste kontorer i Århus mere eftertragtede. Først og fremmest er der mange i byen, som bygger nyt. Flere store projekter er i gang, og især havnefronten er for tiden i en rivende udvikling. Bestsellers nye hovedsæde er et udemærket eksempel på dette, men løbende skyder nye byggerier op, ligesom at der også er en del planer i støbeskeen allerede. Dernæst udvikler byens handelshøjskole, Aarhus Universitets svar på CBS, ligeledes nogle af landets bedste hjerner, som erhvervslivet kan nyde godt af. Disse er bosiddende i Århus, og det ønsker mange af de store erhvervsmagter at udnytte.

Udover gode beliggenheder og gode studerende i byen, så er der også andre ting, som frister erhvervslivet, og som dermed øger interesseren for kontorer i Århus. Eksempelvis er infrastrukturen de seneste år blevet forbedret væsentligt, og byen er i højere grad blevet et knudepunkt for resten af Jylland. Motorvejsnettet er forbedret fra Århus og vestpå ud i landet, ligesom at den kommende Letbane også har fået megen omtale.

Kontorer har aldrig været i højere kurs i Århus

Der er ingen tvivl om, hvordan udviklingen i Århus ser ud. Som sagt er interesseren for byen stigende, hvilket også kommer til udtryk, når der skal udlejes kontorlandskaber og bygninger. For mange virksomheder betyder dette naturligvis, at byen bliver mere attraktiv, fordi potentialet er højt, også selvom huslejen i stigende grad er det samme. Og sådan forholder det sig for rigtig mange virksomheder, store såvel som små.

For alt i mens de bedste og dyreste beliggenheder er attraktive af samme årsager som nævnt ovenfor, så betyder udviklingen generelt også, at der kommer flere, og mindre kontorlejemål til rådighed. Nogle af disse bliver bygget som nye, andre står tomme. Men alt i alt besidder Århus evnen til at kunne huse stort set alle former for virksomheder. Alt i mens midtbyen bliver mere kompakt, fordi nye koncerner bygger, og fordi eksisterende virksomheder rykker tættere på bymidten, så er der masser af muligheder i Århus’ omkringliggende byområder. Både Århus Nord, Syd og Vest samt Risskov huser mange kontorområder, som tiltaler alt fra start-ups til etablerede virksomheder.